Klubturen til Wyk som endte i Viborg.


 

       Det var sådan lidt tåget fra morgenstunden … Bare lidt … Og tilmed ganske mørkt … Da jeg lod mig transportere med Arriva til Lem for videre befordring mod Stauning Airport, havde jeg min seriøse tvivl om, hvorvidt vi overhovedet ville komme af sted.

       Jeg sad og kikkede på de nyudprintede anflyvningskort over Wük auf Föhr – et hyggeligt lille sted i det nordtyske Vadehav, 1 times flyvning herfra. 

Vi havde tilsammen i klubregi skaffet 12 passagerer til turen - foruden to Cessna'er, som ville tage turen med. Poul-Jørgen havde sørget for et bjerg af rundstykker, så mens Verner klargjorde Antonov´en, gik vi ombord i delikatesserne på de nye havebænke udenfor klubhuset.

       Der skulle meget god vilje til at for at spore en mulig opklaring, og opringninger til den vagthavende flyvemeteorolog - Nicolaisen var hans navn - gjorde ikke optimismen større. Vi skulle helt frem til kl. 11, før der virkelig indtraf en markant vejrforbedring. På det tidspunkt var Jørgen Styr stukket af i Cub'en mod Avedøre. Han gik i dag under navnet "Batman", idet han for nylig under overnatning på SAS-hotellet i Århus havde fået selskab af en flagermus på hotelværelset.

       Hans Lodberg dukkede op og erkendte, som det ærlige menneske han nu er, at han ikke var tryg ved at være fartøjschef på en tur sydpå, og det fik det samlede selskab til at ændre mening. Et alternativ i form af en Læsø-tur kunne vi hurtigt blive enige om, og Antonov´en blev startet op. Denne gang blev vi ikke generet af fuglereder og kunne derfor sætte kursen østover. Sigtbarheden var acceptabel, og solen kikkede frem fra tid til anden. Ruten gik over Holstebro og Skive mod Viborg. Over Himmerland blev vejret ikke ligefrem bedre, og da jordsigten truede med at forsvinde under udflyvning over Kattegat, blev maskinen resolut vendt 180 grader tilbage mod Viborg. Undervejs så vi bl.a. tørvegravningen i Vildmosen, det flotte gods Overgård, nogle af egnens gigantiske kalkgrave og stormskaderne i Rold Skov.

 

       På Viborg Flyveplads blev vi modtaget af mange nysgerrige mennesker, der gerne ville se det spændende flyveapparat, som havde bragt os dertil. Henrik Grandjean-Thomsen fra GT Luftfoto og den lokale flykender Michael Andersen tilbød beredvilligt at køre os ind til byen. Og da vi synes, at et pizza-party ude på flyvepladsen ikke helt ville opfylde idealerne om en vellykket klubtur, lod vi os gerne transportere ind til midtbyen, hvor frokost og sightseeing-tur kunne gå op i en højere enhed. Den anbefalede "Brygger Bauers Grotte" blev indtaget af hele selskabet, og Verner lagde ud med at bede om rabat, når vi nu kom så mange. Rabatten udeblev, Magnus' kaffe var kold, og det tog en time at få serveret, men når det er sagt, hvade vi ikke mere at klage over.

       De hyggelige undergrunds-lokaler med levende lys under hvælvingerne og særdeles veltillavet / rigelig mad bidrog til hyggen og det gode tursammenhold. Æggekage, stjerneskud og højt belagt smørrebrød gled godvilligt ned, så selv sultne Verner til sidst måtte give fortabt. En fin spadseretur gennem den gamle bymidte med smukke blomster, velrestaurerede gårdhuse og fine parker bidrog til forbrændingen af den gode mad.

       Så var det tid til hjemtur, og det lykkedes at bilde taxa-chaufføren ind, at vi skulle nå ruteflyet til Stauning. Men han blev tilsvarende forbløffet over, at vi ikke skulle til Karup... En flok faldskærmsudspringere havde ubændig lyst til at lade sig løfte mod himlen i vores medbragte russiske fugl, men fartøjschefen insisterede på øjeblikkelig hjemtur. De fik dog en flot "missed approach" at sluge eftermiddagskaffen til. Og så tog vi et pænt sving uden om Karups kontrolzone og kikkede lidt på alt motor- og ringvejsbyggeriet øst for Herning. Solen forsvandt - og en halv time efter landing begyndte det at dryppe fra oven. Vi nåede således at få en vellykket tur med højt humør. Og når det en anden gang bliver godt vejr, kan vi jo lave en ekstra tur til Wük og Helgoland, hvor Antonov´en rigtig kan få lov til at vise sine kortbane-egenskaber.

 

Thorbjørn

 

 

Morgenmøde med rundstykker, kaffe og en bitter for de som havde lyst til det mens flyet står i baggrunden og afventer lidt bedre vejr.


 

Det kræver sin mand at skubbe 3,5 ton fly ud så der kan startes op.


 

Verner og Magnus i front med styregrejerne og de øvrige 10 bagerst.


 

Viborg Flyveplads med dens 2 tværgående baner.


 

Bygningerne på Viborg flyveplads.


 

Så er fuglen landet og de første tilskuere besigtiger fartøjet.


 

Brygger Bauers Grotter hvor dagens frokost blev indtaget.

En rigtig positiv oplevelse som vi blev anbefalet på flyvepladsen. Bordet her passede lige til os, vi var 12 og der var 12 pladser. Maden var god og i rigelige mængder og var ikke dyr. Den ligger tæt ved Domkirken og kan varmt anbefales.


 

Betjeningen var også nydelig.


 

Den hårde kerne ved ingangen til grotterne.


 

Viborg Domkirke i al sin pragt og begyndende efterårsfarve på bladene.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er så bussen der førte os til ruteflyet til Stauning. Chaufføren forstod dog ikke at vi ikke skulle køres til Karup. Han øjnede nok ellers en god tur.


 

Tæt ved at være sikkert på jorden. I Viborg var vejret perfekt til Faldskærmsspring mens resten af landet var diset.


 

Magnus i gang med at trække de 16 blade så flyet kan startes uden at bøje nogen af motorens ædlere dele.


 

Vores egen skygge lige efter start i Viborg.


 

 

 

Den nye motorvej med udfletningen ved Ikast.